Dampet laks

Dampet laks

Laks dampet med grov pesto, tomatkompot, skorzonerrødder og muslingesky med karry
4 pers.

600 g laksefilet uden ben og skind
1 bundt Basilikum
2 spsk. parmesan
2 spsk. pinjekerner
2 små fed hvidløg
½ dl olivenolie4 tomater
50 g soltørrede tomater 
1 fed hvidløg
1 spsk groft hakket dild 
4 pæne kviste dild til dekoration
4 pæne skorzonerrødder
1 kg muslinger
½ l. tør hvidvin

 1 spsk. karry
¼ l piskefløde
50 g smør
1 dl olie til stegning

Laksen skæres i 4 ensartede stykker, basilikummen plukkes, skylles og blandes med resten af ingredienserne og blendes til en grov masse, tilsmages med salt og peber.

Muslingerne renses, de der er ødelagte og de der ikke lukker ved et let slag mod bordet, kasseres.
Karryen sauteres af ved høj varme i tykbundet gryde, hvidvinen tilsættes og til sidst kommes muslingerne i, de tildækkes med sølvpapir og dampes i ca. 5 min..
Muslingerne tages op, skyen sigtes gennem klæde eller kaffefilter, og reduceres derefter til 1/3, fløden tilsættes og den reduceres yderligere til den er let cremet, tilsmages med salt og peber.
Tomater befries for kerner og skæres i tynde strimler, de soltørrede tomater skæres også i strimler og sauteres på panden i olie, sammen med det hakkede hvidløg. Til sidst tilsættes tomaterne og det plukkede dild, tilsmages med salt og peber.
De skrællede skorzonerrødder skæres i strimler og ristes letgyldne på pande i olie, krydres med salt og peber.
Pestoen kommes ovenpå laksen og dampes i ovn eller dampegryde i ca. 6-8 min.
Muslingerne pilles, den kogende sky monteres med smørret, herefter må den ikke koge. Til sidst tilsættes muslingekødet.
Tallerknen anrettes og dekoreres med dild

X