Grønne asparges, dampet med røget laks.
4 pers.
8 forårsløg
lidt salat
dild
kørvel
lidt hakket rødløg
1,5 dl cremefraiche 38%
½ dl hvidvin
3/4 dl pasteuriserede æggeblommer
1 spsk. kapers
hakket løvstikke efter behag
20 grønne asparges
8 pæne skiver røget lak
Nip bunden af forårsløgene og fjern de grimme blade. Skær dem i gennem på skrå og blancher dem i 1/2 minut i kogende vand. Nedkøl dem i isvand og dryp dem af. Vend forårsløgene med den plukkede dild, kørvel og de skyllede, plukkede salatblade.
Cremefraiche, hvidvin, og æggeblommer hældes i en gryde og varmes op imens der piskes (må ikke koge). Når den er varm og cremet, tilsættes kapers og løvstikke.
Knæk det nederste af de grønne asparges og blancher dem i kogende vand i 1/2 minut. Nedkøl dem i isvand.
Rul 5 asparges med 2 skiver røget laks og læg dem i et ildfast fad med vand i bunden. Rul de andre asparges på samme måde. Tildæk med alufolie. Aspargesrullerne dampes 3 min i ovnen ved 200 gr. Og serveres med den sprøde salat, som er drysset med lidt hakket rødløg, samt mousselinesaucen.