Hummersuppe

Hummersuppe

Hummersuppe
4 pers.

2 stk. Hummer på 500 gr.
1 stk. Løg
1 stk. Gulerod
1 stk. Porre
1/5 del Knoldselleri
3 stk. Timian-kviste
2 fed Hvidløg
10 stk. Peberkorn
15 stk. Korianderkorn
1 tsk. Salt
4 cl Cognac
1 dl Hvidvin
1 l Fiskefond
2 dl Piskefløde
1 tsk. Paprika
½ dl Tomat-konsentrat
½ dl Olie
50 gr. Smør

Basilikumcreme:
1 dl Cremefraiche 38%
10 Blade frisk basilikum
1 spsk. Citronsaft
Salt og peber

Hummeren klargøres efter slagtemetoden og kløerne knækkes let med en nøddeknækker. Løg, porre, gulerod og selleri rengøres og skæres ud i tern. Cremefraichen røres sammen med citronsaften og den hakkede basilikum. Den smages til med salt og peber. Olien varmes op i en gryde og grøntsagerne og den knuste hvidløg svitses, til det begynder at brune. Hummerstykkerne lægges i og svitses til hummeren er blevet rød. Kog gryden af med cognacen, tilsæt hvidvin, tomatpure, krydderierne og fiskefond. Lad det hele simre i 10 - 12 min. Tag halen og kløerne op. Knus kroppene i en blender, eller i en røremaskine, hæld dem tilbage i suppen sammen med piskefløden og lad det koge i 10 min. Sigt suppen, smag på den og kog den evt. lidt ind, så den bliver lidt kraftigere. Lige før servering blendes den med det kolde smør og koralen ( hvis der var koral - se omtale). Suppen garneres med hummerkød i tern og basilikumcreme i små klatter.

X