Torsk i tårn med artiskok og sennepsvinaigrette
4 pers.
600 g torskefilet uden ben og skind
1 dl. Fløde
1æg
Lidt finthakket trøffel eller anden svamp.
4 artiskokker
2 citroner
1 rødløg
100 gr. Spinat
1 spsk. Honning.
1 spsk. Dijonsennep
1 spsk. Lys eddike
2 spsk. Olivenolie
Skær 8 pæne stykker af torskefileten (ca. halvdelen) krydre dem med salt og peber og stil dem til side. Resten af torskefileterne finthakkes i en blender eller i en food processor, tilsæt 1 tsk salt, derefter det ene æg, og til sidst fløden. Bagefter vendes den finthakkede trøffel i.
Torskestykker og fars lægges lagvis i en smurt cocotte eller et rør, der sættes i en dyb bakke med varmt vand i bunden og tildækkes med stanniol. Bag dem i ovnen i 10-12 minutter ovn ved 200 gr.
Knæk stokken af artiskokkerne og skræl dem forsigtigt nedenfra, indtil al den grønne skal er væk og læg dem straks i vand tilsat citron
Artiskokkerne koges i ca. 8 minutter eller indtil de er møre, derefter køles de ned.
Pil løgene og skær dem i både. Svits dem i lidt olie, i en gryde, til de er møre. Tilsæt den skyllede spinat og honningen, vend det godt rundt og træk det til side.
Eddike og Dijonsennep piskes sammen og olien piskes i lidt af gangen, til det er en ensartet masse.
Pil forsigtigt hårene ud af artiskokken med en ske, og tjek for rester af skallen på ydersiden af artiskokkerne. Lun dem forsigtigt i lidt vand, når de er varme tages de op, dryppes af og løgkompottet anrettes deri
Fisken dekoreres med dild og serveres straks herefter med sennepsvinaigretten.