Dampet fisk med havtorn Beurre blanc

Dampet fisk med havtorn Beurre blanc

4 skalotteløg
2 dl havtornsaft
1 dl Noilly Prat (eller tør hvidvin)
150 g koldt smør i små tern

4 stykker filet af hvid fisk a 175 g f.eks. torsk, sej …
1 spidskål
1 tsk salt
2 spsk olivenolie
2 spsk hakket dild


Pil skalotteløgene, hak dem fint og sæt dem over i en lille gryde med havtornsaft og Noilly Prat. Lad det koge ind, til der er ca. 1dl tilbage og tag gryden fra varmen.
Læg fisken i et smurt ildfast fad. Pensl den med lidt olie og krydr den med salt. Stil fadet i en 150 grader varm ovn i ca. 20 minutter. Fisken er færdig, når man kan få den til at glide fra hinanden i lameller, ved at trykke let på den.
Skær spidskålen i kvarte og læg den i bunden af en gryde med 1 dl vand. Kom lidt salt og olie på og læg låg på. Tænd for gryden, og lad den simre i et minut. Tag gryden af varmen, men behold låget på til kålen skal serveres.  
Kog havtornsaften op igen og pisk smørret i, en terning af gangen. Saucen må ikke koge, efter at smørret er kommet i, men den kan godt lunes lidt. Smag saucen til med salt og peber.
Vend kålen med hakket dild og anret den sammen med bagt fisk og Beurre blanc.

”Beurre blanc” er en klassisk fransk sauce, og oversat til dansk betyder det ”Hvidt smør”. Denne sauce bliver nu farvet flot orange af havtornen og er rigtig god til både fisk og fjerkræ.

X