4 pers
6 skalotteløg
2 spsk. rapsolie
1 dl Noilly Prat (tør vermouth)
1 dl havtornsaft
2 dl piskefløde
2 tsk. Dijon sennep
50 g havtorn
2 spsk. hakket estragon
Salt og peber
Pil skalotteløgene og skær dem i strimler på langs.
Varm olien i en gryde og svits løgene til de er blanke, uden at tage farve. Tilsæt Noilly Prat og havtornsaft og lad det koge ned til det halve. Tilsæt fløde, Dijon sennep og havtorn og lad det simre et par minutter. Tilsæt estragon og smag til med salt og peber.
Kan serveres til både fisk og fjerkræ. Her serveret med stegt sandart.