Kræmmerhuse med havtornskum

Kræmmerhuse med havtornskum

 Ca. 30 stk.

150 g hvedemel
150 g flormelis
1 spsk. vaniljesukker
3 stk. æg
½ dl vand

3 dl piskefløde
½ dl krydret havtornsaft
1-2 dl havtorn kompot


 

Kom mel, flormelis og vaniljesukker i en skål og tilsæt æggene et ad gangen imens der piskes. Når alle klumperne er pisket ud, piskes vandet i dejen. Stil dejen i køleskabet en times tid inden den bruges.
Smør to spiseskefulde dej ud på et stykke bagepapir så det danner to cirkler. Bag dem i ovnen på 180 grader i ca. 6 minutter til de bliver gyldne. Rul dem straks sammen til kræmmerhuse inden de bliver sprøde. Sæt det første kræmmerhus ned i et smalt glas, så det holder faconen imens det køler af og sæt de næste kræmmerhuse oven i, så de bliver lige store. Fortsæt til der ikke er mere dej tilbage.
Kom fløden i en røreskål sammen med siruppen og pisk det hele til skum. Vend kompotten i og fyld cremen i kræmmerhusene.
Pynt evt. med lidt hakkede nødder.

 

X