Andesteg med svesker, rødkål og tyttebær
4 pers
1 and på godt 3 kg
salt
10-15 svesker
2 spsk. friske timianblade
Sukkerbrunede kartofler:
750 g små pillekartofler
dl sukker
50 g smør
Sauce:
hals, vingespidser, kråse og hjerte
1 spsk. olie
1 løg
1 l bouillon
3 laurbærblade
1/2 dl andefedt
1/2 dl hvedemel
kulør
1 kg rødkål
4 laurbærblade
4 spsk. sukker
2 dl ribssaft
1 dl lagereddike
1/2 l vand
1 tsk. salt
peber
glas syltede tyttebær
Tag indmaden ud af anden, og tør den godt. Hug vingespidser og hals af, og gem dem til saucen. Gnid anden med salt. Fyld svesker og timian i anden. Sæt anden i en 170 grader varm ovn i ca. to timer. Mærk ved låret, om det løsner sig let, og stegesaften er helt klar. Lad anden køle lidt af, inden den parteres. Tag fyldet ud af anden og hold det varmt. Klip lårene af. Del i over- og underlår. Klip brysterne fri af ryggen, og del dem i 2-3 stykker. Væsken fra bradepanden bruges i saucen.
Brunede kartofler:
Kog og pil kartoflerne dagen før. Læg kartoflerne i en gryde med vand og varm dem op. Lad sukkeret brune på en pande, tilsæt smørret og lad det bruse op. Hæld alt vandet fra kartoflerne og hæld dem på panden. Vend det grundigt sammen og lad det simre lidt til de har fået en gylden farve
Rødkål:
Snit rødkålen fint, læg den i en gryde og drys den med sukkeret. Tilsæt vand og bring kålen i kog. Lad den koge i 10 minutter ved svag varme. Tilsæt eddike og ribssaft og kog kålen igennem. Når kålen er færdig smages til med salt og peber og vendes med de syltede tyttebær.
Sauce:
Skræl og del løget i grove stykker. Brun hals, vingespidser, kråse og hjerte i en gryde sammen med løget. Tilsæt bouillonen. Lad den simre mens anden steger. Efter anden er færdigstegt og parteret tilsættes de ben der er klippet fra og væsken fra bradepanden. Kog det i 15 min. og sigt det. Lad det stå et øjeblik, og skum fedtet af (det lægger sig foroven). Kom dl andefedtet i en gryde, og pisk melet i. Spæd med andeskyen, til saucen er tilpas. Kog den godt igennem og smag til med salt og peber og lidt rødkålsvand. Tilsæt evt. lidt kulør.