Oksemedaljon med trøffelsouffle, tårn af spinat og kartoffel, jordskokkesauce og tomatkompot
4 pers.
Medaljonerne:
4 medaljoner af oksemørbrad á 160 g 1 spsk olie til stegning
150 g kyllingebryst uden skind
1/2 tsk salt
1/4 dl æggehvide
3/4 dl piskefløde
2 tsk hakket frisk eller syltet trøffel (kan erstattes af svampe)
1/2 tsk trøffelolie
Friskkværnet sort peber
Kørvel til pynt.
Jordskokkesauce
150 g skrællede jordskokker i skiver
1 fed revet hvidløg
1 kvist timian
2 dl kalvefond
1 dl fløde
saft og reven skal af 1/2 citron
25 g smør
salt og peber
Tomatkompot
250 g cherrytomater
2 fed hvidløgg
1/4 dl olivenolie
1 spsk frisk rosmarinblade
2 spsk. hvid balsamico
salt og peber
Kartofler med spinat:
4 store bage kartofler
1 dl olie
350 g blancheret hel spinat, presset fri for vand
1 lille løg hakket
1 fed hvidløg hakket
100 g smør
1 knivspids revet muskat
salt peber
Tomatkompot
Pil hvidløgne og skær dem i tynde skiver. Halver tomaterne og fjern stilkene.
Varm olien op på en pande og svits hvidløgsskiverne til de begynder af tage farne. Tilsæt rosmarin og tomater og svits i 1/2 minut. Tilsæt hvid balsamico, salt og peber og vend det rundt.
Medaljonerne:
Brun medaljonerne på en meget varm pande, højst 1/2 minut på hver side.
Skær kyllingebrystet i terninger og læg dem i en foodprocessor. Tilsæt salt og æggehvide og blend det helt ud. Blend fløden hurtigt i. Stop foodprocessoren og vend de sidste ingredienser i.
Fordel farsen oven på medaljonerne og steg dem færdige i ovnen på 225° i ca. otte minutter.
Kartofler med spinat:
Skræl kartoflerne og skær 12 skiver på 1 cm tykkelse. Steg skiverne gyldne i rigeligt olie på en pande til de er møre. Svits løg og hvidløg i smørret. Tilsæt spinat, salt, peber og muskat og svits det i 5 minutter. Saml 3 varme kartoffelskiver med 2 lag spinat så de tilsammen danner et tårn.
Tip: Er det svært at stegt kartoflerne møre, uden af de brænder, kan man lægge dem i en bakke og bage dem færdige i ovnen.
Jordskokkesauce
Kog jordskokkerne med kalvefond, hvidløg og timian til de er helt møre. Blend det hele og sigt det ned i gryden igen. Tilsæt fløde, salt, peber, citronsaft og skal og kog saucen igennem. Blend den med smørret til den skummer.
Anret som vist på billedet og pynt med kørvel.