Fiskefrikadeller

Fiskefrikadeller

Fiskefrikadeller med agurkesauce og agurkesalat
4 pers

400 g filet af hvid fisk
1 tsk. salt
2 spsk. havregryn
1 æg
Ca. 1/2 dl piskefløde
1 knivspids revet muskat
Peber
100 g smør til stegning

½ dl cremefraiche
½ dl majonæse
¼ tsk. karry
Salt og peber
1 – 2 hakkede syltet agurker
1 spsk. kapers

1 agurk
1 tsk. fint salt
1 dl eddike
1 dl vand
1 dl sukker
½ dl hakket dild

Pynt: Dild og kapersfrugt

Skær fisken i små stykker og læg den i en foodprocessor sammen med salt. Blend det til en sej masse og tilsæt æg, havregryn, fløde, muskat og peber og blend det sammen. Lad farsen stå koldt i en time. Form farsen til frikadeller, med en ske, og steg dem gyldne i smørret.
Rør cremefraiche, majonæse, karry, salt og peber sammen og tilsæt agurker og kapers.
Lav lange tynde strimler af agurken med en kartoffelskræller. Skræl kun ind til kernen. Drys salt på agurkerstrimlerne og bland det godt sammen. 
Lad dem stå i en sigte i 1 time, til noget af vandet er løbet fra og læg dem derefter over i en skål.
Pisk eddike, vand, sukker og dild sammen og hæld det over agurkerne. Det skal trække i mindst en time. 

X