4 store hvide æg
1 dl eddike
1/2 l vand
1 spsk. salt
Skrællen fra 2 løg
Bring en passende gryde vand i kog. Læg æggene forsigtigt i og kog dem i 8 minutter. Hæld vandet fra og lad æggene stå og køle af. Når de er til at rører ved, slås hvert æg forsigtigt ned i bordet, så skallen revner. Læg æggene i et sylteglas.
Kog vand, eddike, salt og løgskræller i 5 minutter og hæld den kogende lage over æggene.
Når æggene har ligget i lagen, farves skallen af løgskrællerne og salt og eddike giver smag. Æggene skal stå køligt i mindst et døgn, før de bruges.
Når æggene bliver pillet har lagen farvet dem der hvor revnerne i skallen har været.
Æggene kan bruges som de er, til dekoration eller de kan pilles og bruges i forskellige æggeretter.