Blomkålsouffle med græskarsaute og estragonskum
4 pers
120 g blomkålsbuketter
2 æg
1 dl piskefløde
60 g græskar
olie til stegning
2 spsk. hakket persille
2 dl kraftig grønsagsbouillon
1 dl fløde
½ dl sødmælk
15 g smør
½ bundt frisk estragon
salt og peber
Blomkålsbuketterne koges møre i vand med lidt salt. Lad buketterne dryppe af, kom dem i en blender og blend dem til en ensartet masse. Tilsæt æg og fløde, blend det sammen og tilsmag med salt og peber. Hæld blomkålsmassen i smurte forme og bag dem i vandbad på 175° i ca. 20 minutter.
Grøntsagsbouillon tilsættes fløde og smør, koges godt igennem. Tilsæt mælk, finthakkede estragon, salt og peber og blend den til den skummer.
Græskar skæres i tern og sauteres på varm pande i olie, krydres med salt og peber og drysses til sidst med hakket persille.